CampingDanmark.dk

27.11.11

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Test: Dethleffs Beduin 515 DB– elegant vogn til det pladskrævende par (2012-model)

Nogle vil synes den er kedelig, andre vil synes den er tidløs. Tysk produceret Dethleffs Beduin bygger på mange års erfaringer og kun få ting har ændret sig gennem tiderne.

Elegant campingvogn, der er perfekt til pladskrævende par

Elegant campingvogn, der er perfekt til pladskrævende par


I 80 år har den tyske kvalitetsproducent produceret campingvogne og det ses tydelig på hver en lille detalje i både konstruktion, indretning og design. Det er også derfor Dethleffs koster mere end campingvogne med samme indretning. Man går ikke forgæves, når man går efter en Dethleffs, for man kan regne med, at den er i orden. Beduin 515 DB er den næstmindste af i alt 13 forskellige indretninger, så den findes også til storfamilien. Denne model er hel ideel til et par uden børn. Der kan reddes op til børnebørnene i stuen ved at slå spisebordet ned, så man får en ekstra dobbeltseng.

Stor tagluge med indfalden lys og ekstra lysbaldakin. Det hele giver et flot lys i campingvognen

Stor tagluge med indfalden lys og ekstra lysbaldakin. Det hele giver et flot lys i campingvognen


Tung dreng i klassen

Dethleffs Beduin er trods størrelsen en af de tunge drenge i klassen og kræver derfor også en god campingtrækker. Har man det og sætter denne campingvogn på krogen, vil man opleve ekstrem god kørekvalitet med høj stabilitet. Det skyldes bl.a. BPW chassis med stabilisator. Noget, der af sikkerhedsmæssige hensyn, burde være standard på alle campingvogne i dag. Lasteevnen er langt over middel og det giver en enorm frihed, at man kan tage sit fritidsudstyr så som cykler med på ferie. Og netop det med vægten er en udfordring man ser i mange campingvogne i dag, men ikke i Beduin.

Dethleffs følger trenden med mørke lygterammer

Dethleffs følger trenden med mørke lygterammer


Ingen overraskelser

Det udvendige design er klassisk med velkendte stafferinger og farver. Der er ingen overraskelser, og om 10 år vil campingvognen stadig være tidløs. Der er ikke eksperimenteret eller leget med farver, som Dethleffs ellers er så kendt for. De mørke kanter ved baglygterne er nye, men kun med til at understøtte det eksklusive udseende. Indvendigt køres stilen også igennem og man får mere fornemmelsen af at være ombord på en eksklusiv yacht. Kombinationen mellem det lyse og det mørke er afstem og der er igen ingen overraskelser.

Lyst og venligt soveværelse med klassisk fransk seng

Lyst og venligt soveværelse med klassisk fransk seng


Klassisk indretning

Indretningen er yderst klassisk i forhold til målgruppen. Der er rummelighed i både soveværelse, badeværelse, køkken og stue og frem for alt god plads til to personer. Den franske seng i dobbeltværelset, gør at man ikke skal redde op hver aften. Lige ved siden af er badeværelset og man kan lukke af til denne del af campingvognen, så man kan stå op og gøre sig klar i fred. Køkkenet er ikke så stort, men har alt det et køkken skal have. Alle hårde hvidevarer er af højeste kvalitet og leveret fra Europas førende fabrikker så som Dometic. Der er acceptabelt med køkkenplads. Stuen består af en stor siddegruppe med høj siddekomfort, afstemt belysning og et stort spisebord i midten. Det er en fordel, når man får gæster.

Mange nuancer og mønstre i polstringen, der passer til helheden

Mange nuancer og mønstre i polstringen, der passer til helheden


Køkken og stue matcher designmæssigt

Køkken og stue matcher designmæssigt


Fleksibel størrelse

Beduin serien findes i helt op til størrelsen 765 og så er der tale om en meget stor campingvogn. Denne model 515 har en tilpas størrelse både som rejsevogn og fastliggervogn. Der er god plads på alle slags ferier og man får ikke frarøvet sin frihed til at komme frem overalt med en campingvogn af denne størrelse. Omvendt har man også god plads, når man ligger fast et sted. Der er også tale om en solid campingvogn til vinterbrug, for dem som kører til Spanien hele vinterhalvåret. Hvis man hører til dem, der bruger sin campingvogn meget og minimum tre sæsoner, så er Dethleffs Beduin et godt valg, fordi den solide konstruktion gør, at man undgå slidskader i samme grad som man ser hos de konkurrerende billigere mærker. På den måde vil man i længden spare penge samtidigt med at man vil opleve større komfort, når man bruger den. Når man investerer i en Dethleffs Beduin er det præcis på samme måde som, når man køber kvalitet indenfor f.eks. biler.

Lille funktionelt køkken med meget lidt afsætningsplads

Lille funktionelt køkken med meget lidt afsætningsplads


Fakta

Model: Dethleffs Beduin 515 DB – 2012 model
Totallængde: 734 cm
Totalbredde: 230 cm
Totalvægt: 1.600 kg
Lasteevne: 333 kg
Antal sovepladser: 4
Forteltsmål: 993 cm
Varmesystem: Truma S3002 blæsevarme
Pris: 189.900 kr.

Læs meget mere på www.dethleffs.dk

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Adria Caravan Aps
Neergaard
Autocamp Danmark ApS
  Glemt kodeord?