| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Denne artikel giver gode tips til køreturen mellem tyske Dresden og hovedstaden Prag i Tjekkiet med enten campingvogn eller i autocamper. Der er kun 130 km fra Dresden til Prag.
Over Erzgebirge
Ruten fra Dresden går ud ad B170 i retning mod den tjekkiske grænse og den er ikke spor besværlig. Landskabet bølger og der er storladne udsigter. Der findes enkelte, ret forfaldne landsbyer undervejs, ellers kører man i store områder med landbrug. Der løber visse steder bjergbække langs med vejen og i byerne er der smalle broer. Det kan anbefales at køre stille og roligt og nyde turen.
Alternativ omvej
Man kan også tage til Tjekkiet via vej B172 og byen Pirna og derfra videre til Ústí nad Labem. Vejen til Prag går via tjekkisk vej D8. Det er en omvej, som er værd at køre. Man kommer derved ind i det landskab, som hedder ”Sächsische Schweiz”. Dette er i lighed med det tjekkiske paradis lidt længere mod syd, et landskab, som er blevet til under jordens barndom. Dengang stod der her en lang række vulkaner - enten i klumper eller i mere eller mindre snoede rækker. Man skal forestille sig en sprække i jordskorpen, hvorpå der blev dannet vulkaner efter at denne havde åbnet sig. Da vulkanerne var udslukte, eroderes den bløde vulkanske jord bort og tilbage blev selve vulkanens hårde, størknede kerne, som nu består af basaltsten. Disse kerner står tilbage som stenhårde søjler i landskabet, både her i den ”Sächsische Schweiz” og i de tjekkiske nationalparker nordøst for Prag.
Grænsen til Tjekkiet
Vejen snor sig opad og ender ved grænsen i Zinnwald. Her kan man bytte Euro til tjekkiske kroner, købe motorvejsvignet, som kræves for motorvejskørsel.
På den tjekkiske side er vejen, som hedder vej 8, også meget flot. Det kan altid anbefales at overholde fartgrænserne – der er meget politi i området.
Man kommer igennem flere landsbyer bl.a. den langstrakte by Teplice, før kendt under navnet Treblinka med en koncentrationslejr af samme navn.
De resterende 68 km til Prag går ad motorvej og er ikke noget problem. Turen er flot med vulkanske kegler i landskabet, ligner dette landskabet nord for grænsen. Det vil sige store vidtstrakte marker.
Caravan Camping Praha
Den hedder ”Caravan Camping Praha” og er en lidt langstrakt plads, betinget af flodens facon. Det betyder, at langt de fleste får en plads med direkte udsigt til Moldau og det er hyggeligt. Den er ikke særligt trafikeret, og på en eller anden måde har vand en beroligende virkning for sjælen.
Campingpladsen er ikke noget særligt sofistikeret sted. Der er ikke pool eller anden form for underholdning. De sanitære forhold udmærket, men man skal finde sig i, at badning sker i et fællesrum med alle bruserne på en lang række - ligesom i en svømmehal. Man holder også meget tæt. Der er højest plads til en markise.
Let at komme ind til centrum
600 m fra pladsen finder man et stoppested. På campingpladsen kan man købe billetter, bl.a. et 3-dages kort til ubegrænset bus og sporvogn.
Linien hedder ”Linie 12” og den går direkte til ”Mala Strana Namesti”, hvilket er den kønne lille plads i den gamle bydel.
| Se også... |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|