Af: Pernille Lykke Hansen
TopCamp 2012: Vindere af 18 ugers sommerferie fundet
TopCamp har netop afsluttet konkurrencen hvor man kunne vinde en uges sommerferie på en af TopCamps 18 campingpladser. Dvs. i alt 18 ugers sommerferie blev udloddet.
TopCamp har netop udtrukket 18 vinderne - de vandt alle en uges sommerferie på en af TopCamps campingpladser
|
Den 30. april blev vinderne offentliggjort. Her kan I se hvem der vandt, samt nogle af de begrundelser de kom med, om hvorfor netop de skulle vinde.
Bogense Strand Camping: Linda Ryet
Bøjden Strand Feriepark: Peter Gilbert Mikkelsen
Camp Hverringe: Lone Mejdahl
Vi er en familie med far, mor og tre børn på seks ½ og tre år. Vores far er væk tre uger ad gangen når han er til søs og når han endelig er hjemme vil vi gerne have ham for os selv og det er camping perfekt til. Ingen tøjvask, rengøring andre praktiske gøremål - bare samvær med familien. et ophold på en af TopCamps lækre pladser ville være et hit:-)
Copenhagen Camping: Helene Glavind Nørgaard
Drejby Strandcamping: Pia Jørgensen Buhl
Dronningmølle Strand: Peter guldfeldt
Vi er en familie på to voksne og to børn. Vi har næsten lige købt vores første campingvogn. Det har vi fordi at vi sidste år troede at nu skulle vi være campister, så vi købte en gammel Combi Camp og så var den sommerferie reddet. Meen hvis man kan huske sommeren 2011, regnede det for vildt, og vi nærmest sejlede ned igennem Tyskland og Østrig i teltvognen. Alt var gennemblødt, og jeg var ikke den store helt.
Underligt nok fik jeg så overtalt familien til en campingvogn! Så nu er det bare at jeg ligesom skylder dem en super sommerferie, derfor ville det jo være super hvis jeg vandt, ellers mister nok et par campister og min "nye" campingvogn.
Feddet: Ole Schröder (Tyskland)
Frederikshavn Nordstrand: Annette Hallgren
Grenaa Strand Camping: Grethe Larsen
Henne Strand Camping: Peter Folsach
Sidste år besluttede min hustru og jeg, at vi ville købe en campingvogn, og give vores unger en ny måde at holde ferie på. Det skal siges, at vi aldrig har prøvet det før, og troede heller ikke førhen, det var vores stil.
Men aldrig har vi dog slappet så meget af, som når vi har været af sted med vognen. Vores tvillinger på fire år, begge hørehæmmede, kan vi mærke, at de nyder, at komme af sted fra hverdagen i børnehaven. At se dem cykle, samt rende rundt, og snakke med folk, det er da noget, vi forældre nyder at se. Camping det er lige noget for os alle fire.
Kattegat Strand Camping: Annette Knudsen
Klim Strand Camping: Klaus Mortensen
Lærkelunden Camping: Tine Lorenzen
Camping - det er da bare for kikset!
Camping var bestemt ikke en del af min forventning til en dejlig og afslappet ferie, det virkede for primitivt og besværligt med to små børn. Jeg syntes det var kikset og hele tanken om camping "tændte" mig ikke. Min mand var dog af en anden opfattelse, han syntes bestemt det skulle prøves, og til sidst efter mange og lange overvejelser havde min mand endelig fået mig overtalt til, at vi skulle ud og campere med vores to små børn. I efteråret 2010 fandt vi et stort, brugt telt, fik indkøbt udstyr dertil og var klar til sommerens campingferie. Men som foråret 2011 tittede frem, snakkede min mand mere og mere om campingvogn, han havde set en rigtig fin vogn. Vi ser nu frem til årets campingsæson, til sjove stunder, leg og masser af oplevelser. Vi er blevet forelsket i campinglivet, og den frihed det giver.
Løgismosestrand Camping: Tina Hansen
Middelfart - Skovlund Camping: Sine Berg
Riis Feriepark: Birgitte Jørgensen
Vi er en familie på fem. Da jeg var gravid med vores den tredje skulle vi planlægge ferie, og vi havde mange emner oppe at vende; sommerhus, hytteferie, charterferie, camping. Valget faldt på camping, og så gik jagten ind med at få fundet en campingvogn. Vi har en dreng på 14 år der er kørestolsbruger, så det var vigtigt i vores søgen at der var masser af plads i vognen, da min mand skulle løfte ham ind og ud af vognen, og også rundt inde i campingvognen. Det endte derfor med et Outwell telt. Vi har aldrig fortrudt at vi valgte et telt, og vi kunne på nuværende tidspunkt ikke forestille os andet end at skulle af sted med teltet de næste mange år. Børnene elsker det, vi elsker der og hunden elsker det.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Pladser: |
 |
Links: |
 |
Annonce: |
 |
Annonce: |