Af: Pernille Lykke Hansen
TopCamp Riis: Nu med fire stjerner og som Feriepark
TopCamp Riis har gennem de seneste år gennemført væsentlige investeringer for at hæve kvalitetsniveauet og for at gøre det mere komfortabelt for gæsterne.
Klik for større billede
|
Af investeringer kan nævnes stort lækkert køkken på 200 m² med siddepladser, grillhus på 150 m² med udekøkken og 60 siddepladser, vaskeri, nye luksushytter, stort serviceområde for autocampere og for bilpleje, renovering af legepladser og vandland og senest omlægning af samtlige standpladser til større enheder, alle med mulighed for el-tilslutning.
De gennemførte investeringer har medført at TopCamp Riis af Campingrådet er blevet opklassificeret og nu er fire stjernet. En opklassificering der betyder at TopCamp Riis nu er blandt Danmarks 28 bedste campingpladser. TopCamp Riis har, ud over komfortable standpladser, også mere end 60 hytter i forskellige størrelser. De mange hytter betyder at TopCamp Riis har mange gæster, der som udgangspunkt ikke er campister, men som har valgt TopCamp Riis som overnatningssted i forbindelse med besøg i LEGOLAND® eller i Givskud Zoo.
I forbindelse med opklassificeringen har TopCamp Riis ændret sin profilering for at tydeliggøre at stedet er et feriested ikke kun for campister. TopCamp Riis har herunder ændret navn til TopCamp Riis Feriepark, ligesom udbuddet af oplevelsespakker er udvidet markant. TopCamp Riis Feriepark er et godt udgangspunkt med tilrettelagte oplevelsespakker og overnatningsmuligheder der appellerer til gæster med forskellige interesser, ønsker, krav og behov.&nbs p;
- Vores mål er at blive en naturlig destination for folk der søger oplevelser, hvad enten det drejer sig om oplevelser mest for børn, mad og drikke, shopping og kultur eller friluftsliv udtaler Vivi Degn og Keld Jensen, indehavere af TopCamp Riis Feriepark.
 |
Pladser: |
 |
Links: |
 |
Google ads: |