Vandretur er blevet opfattet som en trussel på linje med a-våben under den kolde krig, i hvert fald i campingvognen denne sommermorgen. Det var specielt den ældste (pige 7 år), der var klar til mytteri samt nedkalde de værste forbandelser over sine forældre ved udsigten til noget så samfundsomstyrtende som naturen.
Og så er det jo befriende at opleve, hvad der skete, da vi rent faktisk travede rundt i en del af Nationalparken. Med udgangspunkt i “hoveddøren” til Söderåsens Nationalpark ved Skäralid tog vi turen rundt om søen Skärdammen. En tur, hvor vores guide var en lille vanddråbe og hans oplevelser i Söderåsens natur. Virkelig en historie som specielt fangede vores datter på 7 år, men de to andre var bestemt ikke ligeglade. Det var en handicapvenlig sti, men de 3 børn myldrede op og ned af sten, træstubbe og hvad der ellers var ved siden af stien. Børnene forsøgte da heller ikke at skjule deres begejstring for turen, så faren for udbrud af den næste verdenskrig synes afværget.
Vi spiste frokost - som mange andre - ved borde og bænke nær Skärdammen, og bagefter gjorde vi turen til Kopparhatten i bil. Men også her viste der sig urkræfter i de små ben og arme. Adskillige væltede træer blev “bekravlet” og kæppe udkommanderet til alt fra gammelkone-stok til gevær og fiskestang. Så derfor var is til børnene og kaffe og kage til forældrene fuldt fortjent, da vi atter nåede til Skäralid. Nå ja, vores dreng på 5 år var fortørnet over, at han ikke skulle have en muffin, når vi voksne nu fik en til kaffen. Så han delte efterfølgende en chokolademuffin med sin søster……
