Det er blevet tid til at pakke sammen og forlade Bogense Strand Camping. Det er en rigtig fin plads med flotte faciliteter og en unik beliggenhed ved Bogense med hyggelig by og børnevenlig strand.
Samtidigt er der ingen afstande til andre oplevelser i det nordfynske.
Det jeg vil fremhæve mest ved denne plads er underholdningen og aktiviteter om aften. de gjorde godt nok, at vi kom lidt senere i seng end vi plejer, men hvad Søren - det er jo ferie.
På gensyn Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 9 - besøg af balinesere og H.C. Andersen
Der har ikke været de store aktiviteter på campingpladsen i løbet af dagen, men det har ikke gjort os så meget for vi har brugt tiden til oplevelser i området eller slappet af på Bogense Strand. Den er ikke stor, men utrolig børnevenlig. Husk krabbenet.
Bogense Strand
Til gengæld har underholdnings niveauet på Bogense Strand camping været overvældende om aftenen. Der cirkus og levende musik i Bogense og på selve pladsen har vi haft besøg af en gruppe skuespillere, der har optrådt med H.C. Andersens eventyr og sidst men ikke mindst har der været balinesisk dans.
Balinesisk dans på en dansk sommeraften
Kampdans mellem far og søn
Det herlige ved denne familie er, at de efterfølgende viser børnene, hvordan de gør. Selv om de ikke kan tale dansk, går kommunikationen fint og der er en herlig stemning mellem de eksotiske smukke ansigter og de danske børn med blå øjne og hvidt hår. Herligt.
Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 8 - Ditlevsdal Bison Farm og sorte tæer
Så er vi igen på udflugt. Der er overraskende meget at opleve på Nordfyn og afstanden til Odense er lille, så hvis vejret svigter, er der meget man kan foretage sig.
Vi besøger i Ditlevsdal Bison Farm, der ligger mellem Bogense og Odense, og som er et fantastisk sted. Vi bliver mødt på gårdspladsen af et kæmpe smil og velkommen til. Kort tid efter går det over stok og sten i en hoppende firhjulstrækker ud over stepperne - altså de nordfynske stepper...
Der er bison over alt - imponerende.
Bison i Danmark - ja den er god nok
Galoperende bison
Det er forår og de har lige fået kalve. ja faktisk får de i denne tid (juni/juli) kalve hver dag og netop det, at de får kalve her på farmen, er et tegn på, at de har de super godt.
Den lille kalv iler efter sin mor
Inden vi forlader steder lægger vi vejen forbi gårdbutikken og restauranten. Her kan man købe alverdens ting vedr. bison inkl. lækkert kød. I restauranten serveres specialiteter fra bison. Vi afslutter besøget med en kæmpe og fuldstændig fantastisk bison burger.
Den smager himmelsk, og så prøver jeg ikke at tænke på de små søde kalve....
Tilbage på campingpladsen falder børnene hurtig med deres venner og nyder resten af dagen med stille leg. De vender trætte hjem til campingvognen med de sorteste tæer og det er beviset på en perfekt campingdag.
Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 7 - Grill og FunBall
Jeg ved ikke med dig, men jeg har ALTID grill med på camping. Denne gang en Cobb, der "kører" på briketter fremstikket af kokos. De virker så snart man tænder og griller er virkelig effektiv trods størrelsen.
Og så er den i øvrigt genial, fordi den kan flyttes selvom den er brand varm. Vi har igen besøgt fiskehandleren og aftensmadden står på grillet fisk. Mums.
Efter aftensmadden er det blevet tid til at få rystet madden på plads og det gør vi i poolen, der er lukket for almindelig badning, fordi Bogense Strand camping har besøg af FunBallz -Fun Walk on Water.
Denne aktivitet er endnu et god eksempel på det høje aktivitetsniveau, der er på campingpladsen. Gjiii vi morede os.
Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 6 - Gåtur til Æbelø
Lige uden for Bogense i Kattegat ligger Æbelø - ca. 4 km nord for Fyn. Selve øen er 2,09 km² og når først man kommer der over, kan man gå fra kyst til kyst på kort tid.
Øen er en perle og naturen er enestående. Pak rygsækken, smøg bukserne op og hold øje med tidevandet, så er du klar til at gå på eventyr til et eventyrligt sted i Danmark.
Campingferie i Bogense - del 5 - smagen af Bogense og fisketur
Faciliteterne på Bogense Strand Camping er i den grad i orden. Campingpladsen ahr fem stjerne og uanset om man går i bad, laver mad eller skal have vasket sin hund, så er tingene i orden.
Man kan måske undrer sig over, at der ikke er en restaurant, for det finder man ind i mellem på både tre og fire stjernede campingpladser. Svaret på dette ligger i Bogense. Campingpladsen ligger under fem min. fra centrum, hvor man finder alt lige fra Erik Menveds Kro, der er Fyns ældste, til pizzariaer og røgerier.
Der er spisesteder i alle prisklasser og fra flere forskellige køkkener. Jeg elsker fisk, så et besøg på røgeriet er næsten et dagligt "must-do" - enten for at gå amok i deres utrolig lækre buffet eller for at købe fisk med hjem til grillen.
Man kan selvfølgelig også drage ud og prøve lykken på egen hånd. Det gjorde vi resten af dagen. Besøget hos Lindegårdens Fiskesø var hyggelig, men gav desværre igen fisk, så vi måtte en tur forbi fiskehandleren. Fisk det skulle vi have og de røg lige hjem på grillen.
Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 4 - besøg af Skrubbe i forteltet og marked i Bogense
Hold fast det har regnet i nat og endda så meget, at flere af campingpladsens beboer har søgt ly i vores fine opstillede Isabella fortelt med Bolon tæppe.
Da vi spiser morgenmad vil jeg lige rette på bordbenet og får derved løftet den ene side af campingtæppet- JEG FIK ET CHOK...
Lige der ved siden af min hånd lå der en skrubtudse. Ikke at jeg er bange for dem, men jeg fik et chok. Der kunne den selvfølgelig ikke bo, for vi kunne risikere at træde på den.
Farvel SKRUBBE - du må ud i det fri igen. Det sørgede Mie for.
SKRUBBE i det fri:
Efter dagens gode gerning cykler vi til Bogense by. Der er marked og jeg elsker markeder. Det er ikke som syd på, men helt vild hyggeligt. Jeg mener, hvor får man eller en ny oplukker til fem kr. og når man køber 10 skoleagurker ryger der lige et par ekstra i posen. Børnene finder lidt nyt legetøj for mindre en 20 kr.
HERLIGT!
Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 3 - Badeland og wellness
Der er jo ingen tvivl om, at det danske sommervejr til tider kan svigte.
Det gør det i dag, men heldigvis er der råd forude. Formiddagen bruges på det jeg kalder campinghygge - ludo, en god bog, en ekstra kop kaffe, afslapning.
Vi er dog ikke så gode til at sidde stille så over middag, skal der ske noget. I en campingvogn på ca. fire meter, så bliver det også et spørgsmål om at komme ud, så vi tager en tur i badeland. Bogense Strand Camping ejer også den lokale svømmehal, der ligger nabo til pladsen. Nu kan det regne så meget det vil, for indenfor er der 28 grader.
Der er også fitness og wellness, hvor ejg bl.a. kan anbefale hotstone massage. Fantastisk på en våd sommerdag og til fornuftige priser. (bestilles i receptionen på campingpladsen).
Det danske sommervejr driller resten af dagen. Cirkus Krone er i byen og her kan man sidde i læ under den store teltdug.
På Bogense Strand Camping er der besøg af CampingTeatret.dk og hatten af for de tre skuespiller, der trods silende regn gennemfører deres stykke og hatten af for de seje børn, der standhaftig holder ud til historien er slut (45 min.).
En lille smagsprøve på CampingTeatret i silende regn en "sommeraften" i Danmark.
Vi kryber til køjs i den lune campingvogn og nyder både dyner, puder og madresser og falder i dyb søvn.
Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 2 - Hurtig på plads og i poolen
Noget af det jeg elsker ved camping, er hvor hurtig vi er klar til at holde ferie. Denne gang tester jeg en lille rejsevogn fra Weinsberg (400 LK) og det glæder jeg mig meget til. Som fortelt har jeg også valgt den lette løsning - nemlig et Isabella Magnum. På under en halv time er det hele sat op og vi er klar til ferie. Sådan skal det være.
Nu glæder jeg mig til at studerer en af Danmarks få femstjernede campingpladser. Der er god stemning og når solen skinner i Danmark, kan man som regel finder gæsterne ét sted og det er ved poolen. Vi trænger også til en dukkert.
Poolen
Solen skinner så vi kommer nok ikke videre i dag...
På gensyn i morgen! Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
Campingferie i Bogense - del 1 - Ankomst og seje børn
Endelig sommer i Danmark og vi skal til Bogense.
Jeg bliver lige overrasket hver gang. Jeg har parkeret mit vogntog lige foran receptionen på Bogense Strand Camping for at tjekke ind. Lige ved siden af ligger der en stor legeplads og der suser begge børn selvfølgelig over. Det tager formentlig to minutter for jeg er retur og der har begge børn allerede etableret en legekontakt med jævnaldrende børnegæster på pladsen.
Gang i den på legepladsen:
Wouuuu de børn imponerer mig hver gang. Ingen filtre, ingen grænser, men springer ud i verden med åbnet sind og store smil.
Jeg triller ind på pladsen og finder min grønne plet. i løbet af fem minutter er jeg på plads. det går strålende så forteltet ryger på med det samme.
Vi er klar til ferie. Stemningen er helt i top.
På gensyn i morgen Venlige campinghilsner Anne-Vibeke