CampingDanmark.dk

Velkommen til CampingDanmark.dk's Rejseblog.
Her kan du skrive om dine rejseoplevelser, samt vise billeder og video.
God fornøjelse!

Anne-Vibeke  Isaksen

Jeg elsker simpelthen at rejse, at rejse og at rejse....
 
 
Campingtur til Alsace i Frankrig 2011

Efterårstur til Alsace - del 11 - hjem til efterårsvejr

Den sidste dag i Alsace bruger vi på at få pakket forteltet ordentlig ned - tørt og rent.

Vi nyder også en sidste god frokost i Obernai på en af de lokale spisesteder og sidst men ikke mindst nyder vi solen, som har været med os hele vejen.

Køreturen hjem kan gøres på en lang dag, men vi deler den op i to og kører fra 16-21, hvor vi kommer nord for Karlsruhe. Så er der ikke så langt den sidste dag, selv om man aldrig helt ved, hvad de tyske motorveje bringer.

Da vi nærmere os Danmark viser efterårets sig fra sin velkendte side med regn og blæst.


Mit vogntog - en Cabby Caienna 620 og Toyota Rav 4 - kører heldigvis total stabilt, så vi kommer sikkert hjem :-)

Klar til en ny tur - lige om lidt.
 

Efterårstur til Alsace - del 10 - imponerende Strasbourg

Man kan bruge oceaner af tid i Alsaces største by Strasbourg. Den historiske by, der i dag er en vigtig del af EU, er yderst interessant og man kan bruge lang tid, alt efter hvor meget man vil ind og se, og hvor meget man går i dybden med tingene.

Vi tager bilen med der ind og finder en parkeringsplads uden problemer. Fra parkeringshuset i Rue d´Austerlitz kan vi gå til alt. Vi koncentreres os specielt om den gamle bydel, der med god grund er optaget på UNESCOS verdensarvsliste.

Det 142 meter høje tårn på domkirken. Det var verdens højeste bygning fra 1647 to 1874:


Vi bliver i Strasbourg hele dagen og får aftenbelysningen med. Her er meget smukt og næste gang skal jeg på en kanalrundtur, for det ser bare hyggeligt ud.

Her i Strasbourg slutter vores rejse rundt i skønne Alsace. Det har været en skøn oplevelse med en blanding af kultur, natur og gastronomi fra det bedste i to lande: Tyskland og Frankrig.

Campingpladserne har været meget forskellige, men det viser bare hvor mange muligheder, der er. Og så er afstanden fra Danmark bestemt overkommeligt - selv med campingvogn på krogen.

HA DET GODT TIL VI SES IGEN!
kh Anne-Vibeke
 

Efterårstur til Alsace - del 9 - Vinbesøg hos Arthur Metz

Mens vi alligevel er i Marlenheim, er det oplagt at besøge vinstedet Arthur Metz www.arthurmetz.fr, der er en fin kombination mellem de gamle traditioner og det nye. Inden rundvisningen vinses en film om alle Alsaces vine.

Det moderne distilleri


De gamle egetrædsfade


Og endeligt på lager, før det køres ud til salg. Man kan både smage vine og købe dem her på stedet.

Hold fast et lager


Jeg køber et par gode flasker med hjem i campingvognen. Faktisk drikker jeg mest rødvin om efteråret, men disse vine er skønne og forfriskende.

Det smager godt.

KH Anne-Vibeke hikhik :-)
 

Efterårstur til Alsace - del 8 - vinhøstfest i Marlenheim

Når du besøger Alsace på denne årstid, så kan du næsten ikke undgå at komme til høstfest, som fejres i de fleste byer.

Jeg er taget til Marlenheim.

Musik i gaden:


Og så skal der spises. Franskmændene nyder alt fra østers til choucroute - en lokal ret som du ser her:


Jeg er nok mest til østers, men det ene udelukker jo ikke det andet - smil. Til begge dele drikkes der selvfølgelig hvidvin fra Alsace :-)

Dagens højdepunkt er, når kortegen ankommer med de sidst druer, som presset til frisk saft. Det smager utrolig godt.



Vejret er ekstremt godt. Alle er ude, alle er glade og det er herlig oplevelse at se alle de lokale hylde, at høsten er i hus. Alle gader er fyldte med boder. Der er levende musik og en utrolig stemning overalt.

Vi kommer nok ikke hjem lige foreløbigt :-)

KH Anne-Vibeke
 

Efterårstur til Alsace - del 7 - kanalerne i Saverne

Vi bor på campingpladsen i Obernai og herfra er der ca. 45 minutter i bil til spændende byer som Marlenheim og Saverne. Vi starter ud i Saverne, hvor man kan opleve kanalen, der forbinder floderne Marne og Rhinen. De løber på hver sin side af Vogeserne. Inde i byen er der mulighed for at se bådene i sluserne og det er altid et trækplaster.



Der er masser at foretage sig i Saverne. Sluserne er en ting, livet omkring kanalerne er en anden. Cykling er oplagt og man kan leje cykler inde i byen.

Besøg evt. også Rohan slottet, der er et smukt nyklassisk slot - et pragteksemplar på fransk arkitektur.

På gensyn i morgen.
Kh Anne-Vibeke
 

Efterårstur til Alsace - del 6 - Maginotlinjen

På vej til Obernai tog vi en lille afstikker, selvom vi havde campingvogn på krogen. Det er ellers noget jeg gør yderst sjældent i Frankrig, fordi man aldrig kan parkere med campingvognen på.

Men det kan man her ved Marckolsheim, hvor man også kan opleve rester af Maginotlinjen. Den blev bygget i 1930´erne på resterne af et forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og på grænsen mellem Tyskland og Frankrig. Resterne kan i dag opleves flere steder i Alsace. Den er opkaldt efter den franske præsident André Maginot (1877-1932) og bestod af en kæde af forsvarsværker.

Mange påstod, at den aldrig gjorde nyttet, men den gjorde i hvert fald aldrig det for franskmændene, som de havde planlagt. Da 2. Verdenskrig brød ud, skulle Maginotlinje beskytte franskmændene mod tyskerne. Det gjorde den i og for sig også - de angreb i hvert fald et helt andet sted.

Mindesmærket Maginot ved Marckolsheim.


Der er en kæmpe parkeringplads lige uden for til biler, busser og os med campingvogne :-).

Der står flere køretøjer fra krigen og man kan komme ind i en bunkers, der er indrettet som museum. Lukket mellem 12 og 14.

Andre interessante steder på Maginotlinjen er f.eks.:
Fort de Schoenenbourg - en del af Maginotlinjen i Alsace - ca. 45 km nordnordøst for Strasbourg.
Le Mont Sainte Odile i Ottrott.
KZ-lejren Camp Struthof - ca. 17 km vest for Obernai.
Fort de Mutzig - oprindeligt Feste Kaiser Wilhelm II - ca. 20 km vest for Strasbourg.


På gensyn i morgen.
Kh Anne-Vibeke
 

Efterårstur til Alsace - del 5 - flytter til Obernai

Der er i og for sig ingen afstande i Alsace og man kan sagtens bruge en centralt beliggende campingplads for en hel uges ferie.

Jeg har dog ikke noget i mod at flytte, for jeg synes ikke det tager ret lang tid at pakke sammen, hægte på og køre videre.

I dag kører vi til campingpladsen i Obernai, der ligger lige sydvest for Strasbourg.

Det er en kommunal campingplads med fine faciliteter og så kun 15 minutters gåtur fra centrum af Obernai, der også er en tutrolig hyggelig by med fremragende spisesteder.

Jeg skal være her flere dage, så jeg sætter fortelt op. Det er en perfekt årstid til det for når solen er på, kan jeg åbne op og nyde det gode vejr. Når det er køligt virker den som varmesluse til campingvognen. Med et tæppe om benene, kan vi sagtens sidde ude om aften.

På vejen er til stoppede vi ved et af mindestederne på Maginotlinjen. Det fortæller jeg mere om i næste afsnit.

På gensyn :-)
 

Efterårstur til Alsace - del 4 - Alsaces bjerge Vogeserne

Alsace er faktisk er et bemærkelsesværdigt område. Skulle man dele det i to, ville den østlige del være hel flad. Det er nemlig hele Rhindalen. Den vestlige del er bjerge, nemlig Vogeserne, hvor det højeste punkt Grand Ballon er 1.424 moh.

Pak bilen eller cyklen, hvis du er fuld af energi og begiv dig ud i et skønt naturområde.

Jeg elsker dage, som ikke er planlagte, hvor man man køre efter næsetippen, først til højre og så til venstre. Lader øjnene bestemme, hvad som drager. Det er en skøn måde at køre på og så er det ikke så vigtig for mig om jeg "kommer til" at køre forbi noget som var fremhævet i en guidebog.

Vogeserne har mere end 4.000 km afmærkede vandrestier og om end vi er i bjergene er det ikke svær vandring. Det går selvfølgelig op og ned, men det er ikke stejlt.

Der er også flere bilruter som man kan følge f.eks. Route des Crêtes. Uanset hvilken vej man tager, kommer man forbi en masse som traktørsteder med specialiteter: oste, pølser, landbrød, skøn vin og store øl (pas på det sidste hvis du er i bil).

Da vi kommer hjem på campingpladsen er det med en skøn fornemmelse af ren luft i lungerne og et på den gode måde tom hoved. Dagens afsluttes med et glas køligt Gewürztraminer i den lune campingvogn.

Fantastisk dag. På gensyn i morgen.
Venlige hilsner Anne-Vibeke

 

Efterårstur til Alsace - del 3 - Fantastiske Colmar

Det er blevet tid til at drage ud på oplevelser i området - noget vi altid gør. Det hører ganske enkelt rejser til. Selvfølgelig vil vi også gerne slappe af, men ikke for længe - smil.

Da Alsace fra 1871 til 1918 var en del af det tyske kejserrige, hed byen Kolmar.
Og fik man bind for øjnene og blev placeret her, for derefter at skulle gætte ved første øjekast, hvor man var, så ville man gætte på noget tysk.

Skæve bindingsværkshuse, blomsterdekorationer, brosten og bierstuben på rad og række. Vi er ikke i Kolmar, men i franske Colmar. Her finder man de bedste fra to verdener. Pas på, når du går på gågaden, for mange går og kigger op på de smukke gavle og husvægge.

Tysk hygge i rigelighed krydret med fransk charme, når det er bedst.



Selvom Petite Venice (Lille Venedig) er et sted alle søger hen, så er det alligevel et besøg værd.


Har man tid kan man sejle en lille tur rundt i kanalerne.


I de gamle brostensbelagte gader er der masser af små specialforretninger, hvor man har et bredt udvalg af alsaciske vine , søde sager, fajance og choucroute.

Er man i centrum - der er ingen afstande - så er det oplagt at kigge forbi kæmpekirken Saint Martin fra 12-1300 tallet.


Besøg evt. også Colmars stolthed Musée Bartholdi - billedehuggeren bag Frihedsgudsinden i New York.

Med andre ord - der er rigeligt at tage sig til i den smukke gamle by, der oser af charme og romantik.

Ka´du godt li´Colmar, så besøg evt. også Ribeauvillé eller Riquewihr.

På gensyn i morgen, hvor jeg skal op i bjergene.
 

Efterårstur til Alsace - del 2 - Campingpladsen Clair Vacances ved Colmar

Det er noget nær så perfekt, som det er overhovedet er muligt, når man er på camping. Jeg vågner i en fantastisk skøn seng i min lune Cabby. Har sovet som en baby.

Åbner gardinet og ser at himlen er så blå, som den overhovedet kan blive.

Åbner vinduet og luften er så frisk, at det næsten gør ond at trække den.

Det bliver en god dag.

Der er ikke specielt mange på den fire stjernet campingplads der gemmer sig under efterårsblade i alverdens brænde nuancer. Den friske morgenbrød står klar i receptionen og serveres med et smil.

Faciliteterne er i den grad i orden. Pæne, rene og opvarmet. Skiltningen er sågar på fem sprog inkl. dansk.

Pladser ligger som små lommer rundt om den store centrale græsplænen i midten. Legepladsen og poolen er tom på denne årstid.

Og så er Claire Vacances et godt udgangspunkt for oplevelser i området -mere om det de næste par dage.

Venlige campinghilsner Anne-Vibeke
www.clairvacances.com
 

Efterårstur til Alsace - del 1 - afgang og ankomst

Det er altid med stor fornøjelse, at jeg vender næsen mod Frankrig. Første gang jeg tog dertil var som 17 årig med rygsæk og et ønske om at lære fransk. Det skete og i dag holder jeg stadig meget af landet. Jeg er herned for at producerer endnu et Tv program til serien Anne-Vibeke Rejser.
www.campingdanmark.dk

Det er underligt nok første gang jeg skal til Alsace og jeg glæder mig vildt.

Allerede på vejen derned møder jeg andre danske campister, der er på vej dertil med campingvogn. Det er åbenbart et populært sted jeg skal hen.

Sent om aften efter 1000 km gennem primært Tyskland triller jeg ind på campingpladsen Clair Vacances (www.clairvacances.com - side på dansk) 10 km sydøst for Colmar i den sydlige den af Alsace. Her bliver jeg mødt med et stort smil og en sej kvindelig lejrchef, der med et snuptag bakker min campingvogn ind mellem træerne.

Her ser hyggeligt ud så jeg glæder mig til det bliver lyst. Inden hun forlader os tilbyder hun,a t vi kommer på morgenbrødslisten, hvilket betyder, at der er friskbagt baguettes, når vi vågner. Sådan skal det gøres.

På gensyn i morgen!
Venlige hilsner Anne-Vibeke
 
campingtur-til-alsace-i-frankrig-2011

Find Rejseblog

Søg på enten brugernavn, fornavn eller efternavn
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Adria Caravan Aps
Dethleffs Caravan Nord
Outwell
Bøjden Strand Feriepark
PB Autocamper
  Glemt kodeord?