CampingDanmark.dk

30.4.10

Af: Truls Farner, Bobil & Caravan Oversættelse/Bearbejdelse: Hans Reckweg
Bogmærk eller del
 

Truma: Mere sikkerhed med nye gasregulatorer til campingbrug

Truma præsenterede deres nye regulatorer for autocampere og campingvogne på CMT-messen i Stuttgart i januar. Disse vil øge sikkerheden i betragtelig grad når gasanlægget er i drift under kørsel. Og hvem lukker for gassen før turen begynder?

Klik for større billede


Hidtil har regulatorerne været udrustet med en såkaldt slangebrudsventil (Truma SecuMotion). Det vil sige at ved trykfald, at gasslangen rives af ved en ulykke, så lukkes der for gassen. De nye ventiler har en indbygget crashsensor, som lukker for gassen ved en hastighedsændring på mellem 15 og 20 km/t, altså ved en «let» kollision. De arbejder uafhængig af strøm og af trykket i gasflasken. Der findes to udgaver, MonoControl CS for enkeltflasker og DuoControl CS for to flasker.

CS står for CrashSensor. Regulatorerne kobles til flaskerne som sædvanlig med højtrykslange og har samtidig slangebrudventil. Seks varianter af slanger gør at alle flaskekoblinger kan benyttes. Alle retningslinjer for sådant udstyr i Europa er fulgt. Monteringen kan foregå både lodret og vandret, dermed kan ventiler udskiftes på ældre modeller, selv om det er dårlig plads i gaskassen. Kommer på markedet i 2010.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
CC Camping & Marine
Neergaard
FDM - Campingpladser
Bogense Strand Camping
AL-KO
Hvidbjerg Strand Feriepark
  Glemt kodeord?