| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
De store pragtbyggerier i Berlins centrum, opført af de preussiske konger og kejsere, er ikke alt. Som Paris har sit Versailles, så har Berlin sit Potsdam og de tyske fyrster ville ikke være ringere stillet end deres franske dito -våbenkapløbet til senere konflikter var skudt i gang med Potsdams Nye Palæ, Sommerslottet Sanssousi og Kronprinsepalæet. Senere fulgte det lille Cecilienhof for kronprinseparret.
Indledningsvis skal fortælles, at hele Potsdams historiske kerne, parker og slotte er er underlagt UNESCO´s beskytelse i listen over verdens kulturarv. Hertil hører også parkerne Sanssouci, Neuer Garten, samt parkerne i Glienicke, i Babelsberg og på Påfugleøen i Havelfloden. Dertil Park Socrow med Frelserkirken (Heilandskirche), Lindstedt slot med park, den russike by Alexandrowka, Kaiserbahnhof (Kaiserens særlige banegård i nærheden ef det nye Palæ), Observatoriet og endelig slottet Belvedere på Pfingstberg (Pinsebjerget). Alt i alt omfatter de af UNESCO beskyttede områder 500 Ha og mere end 500 bygninger.
Cecilienhof
Den mindste af alle slottene er Cecilienhof, sog det er også det yngste, færdigbygget i 1917. Bygningskomplekset, som ligger i den såkaldte Ny Have ”Neuer Garten”, var centrum for verdenshistorien i Potsdamkonferencen og Stalin, Churhill og Truman mødtes her for at planlægge verdens gang i 1945, efter at Nazityskland havde kapituleret. Bl.a. blev Berlin opdelt i fire besættelseszoner.
Udadtil fremtræder slottet som et mindre gæstgiveri af traditionelt tysk tilsnit. Men bagved ligger et kompleks af 176 værelser og sale.
Marmorpalæet
Ligger ligeledes i Neuer Garten og er opført 1787 og skulle danne en modvægt mod Sansoucis barokke haveanlæg.
Det Ny Palæ ( Neues Palais)
Det består egentlig af to dele: hovedslottet og på den anden side af landevejen Kronprinsepalæet. Det nye Palæ er Potsdams størrste slot og befinder sig i Sanssoucihavens vestlige ende og stod færdigt i 1769 efter kun 6 års byggetid. Det blev udelukkende med det formål at skulle opfylde repræsentative pligter. Mere end 400 statuer smykker tagene og bygningens facade, indvendig findes fire festsale, et rokokoteater og 200 andre rum med forskellige formål. Kong Friedrich betegnede selv det hele som det rene praleri. Lidt nedladende, men iblandet en vis stolthed kaldte han det en ”fanfaronnade”.
Belvedere
Dette mindre slot i udkanten af Sanssouci Parken var den første bygning i selve parken, slottet skulle tjene som udsigtssted, hvorfra man havde et flot syn over Potsdam. Slottet ligger på den høj, der hedder Klausberg og det må siges, at udsynet den dag i dag er pragtfuldt, selv om parkens træer i de mellemliggende 300 år er blevet store.
Sanssouci slot.
Ligger i den østlige del af parken med samme navn. Det er Potsdams mest femragende slot i UNESCO´s verdensarvsliste. Det betegnes ofte som det preusiske Versailles. Navnet hidrører fra det fransk ”sans souci” d.v.s. uden bekymring. Slottet blev bygget på kun to år og indviet den 1.maj 1747. Friedrich II, ”Den Store”, boede her hvert år i sommermånederne og måtte i øvrigt kun bruges af kongen selv hhv. de af ham udvalgte gæster. Kvinder havde ingen adgang, bortset fra hustruen Elisabeth Christine, som endda var forvist til specielle rum. Kongen var en filosofisk figur og en tilhænger af den franske filosof Voltaire, som også en tid var gæst på slottet. Hans frankofile tilbøjeligheder med navngivningen af slottet kom også til udtryk for at slottet skulle være ”sans femmes” (uden kvinder. Slottet ligger på en høj, kaldet vinbjerget og er rig på forgyldninger. Selv på havepavillonerne finder man store partier med forgyldninger. Tilsvarende er interiøret overdådigt med rige samlinger af malerier og bøger.
Sanssouci Park
Det er en park af enorme dimensioner. Den længste af vejene, den såkaldte længdeaksel, er på 2,5 km og starter lige ved obelisken nedenfor vinterasserne og slutter først ved den nye palæ. Der er talrige tværveje med hække, statuer og blomsterbede. Dele af parken er anlagt med kurvede veje, søer og åer. Et utal af mindre bygninger findes strøet rundt omkring i parken: Det antikke tempel, venskabstemplet (Freundschaftstempel), den kinesiske pavillon med helt overdådige forgyldte figurer), det romerske bad og ved nordsiden væksthuset Orangeriet. Dertil grotter, vandkunster, pagode og obelisker.
Det er tilladt at cykle på de fleste sideveje, men ikke på længdeakslen, som er parkens ”hovedvej”.
Friedrich II´s grav findes ved vinbjergets fod.
Oplevelsesland Babelsberg
I Potsdam by findes filmstudierne Babelsberg, som er Tysklands modstykke til USA´s Hollywood.Filmstudierne har en række udtjente bygninger i en særlig anlagt by, som tjener som oplevelsesland med alle tænkelige former for karusseller, wildwest by og meget andet til underholdning for ikke mindst børnene. Men der er også specielle oplevelser, som de voksne finder behag og fornøjelse i.
Campingmuligheder i Potsdam og Berlin
Berlin har en lang række af gode campingpladser. I Spandau og ved Potsdam findes de velkendte turistpladser, men ligeledes ved Potsdam i Werder, samt i den østlige del af Berling findes en lang række mindre kendte campingpladser, som dog mestendels benyttes af Berlinerne selv til deres rekreation. Det betyder ikke, at turister ikke er velkomne. De gør bare ikke noget stort reklamenummer ud af sig selv. Fælles for nedennævnte pladser er, at rejsetiden til centrum er stort set ens.
| Se også... |
| Artikler: |
| Pladser: |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|