| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Det kan være svært at vide om man er til camping. Hos mange, der aldrig har prøvet det, dukker fordommes billeder op af tykmavede folk i ens joggingdragter. Men at rejse på camping er meget mere end det, og hvis du har lyst til at prøve det uden at skulle investere i noget, er vejen frem at leje. Ved at leje sig frem til campingferien får man uden at være afhængig af noget afprøvet det frie liv tæt på naturen. Men hvordan gør man og er der ting man skal være opmærksom på.
Forskellige måder at leje sig frem
For det første er der mange forskellige måde at leje sig frem til campingturen. Det mest brugte i dag er at leje en luksushytte, en mobilhome eller et villatelt i de sydeuropæiske lande. Det foregår på den måde at du pakker bilen hjemmefra med hele familiens personlige ejendele og flytter ind, når du kommer frem til campingpladsen. Når du lejer på denne måde er det som regel min. en uge af gangen.
Pladser som udlejer disse enheder er ofte meget store og kan sammenlignes med ferieparker, hvor du finder alt lige fra indkøbsmuligheder, restauranter, strand, swimmingpools og aktiviteter. At campere på denne måde minder meget om charterferie. Du bor bare på campingplads i stedet for hotel.
Skandinavien
I Skandinavien har de fleste campingpladser i dag også en eller anden form for udlejning. Enten i form af hytter, campingvogne eller villatelte. Her foregår det på samme måde. Du skal komme med dine personlige ejendele og flytte ind, når du ankommer til pladsen. De fleste hytter har service og dyner, men husk at tjekke lejekontrakten eller spørg campingpladsen for en sikkerheds skyld.
Lej vogne hos forhandleren
Hvis du ikke vil ligge fast på en plads, er det også muligt at leje teltvogne, campingvogne eller autocampere. En hel del campingforhandlere udlejer en eller flere af disse enheder. I udlejningsprisen er forsikringer inkluderet. Når du lejer autocampere kan et bestemt antal kilometer være inkluderet, hvorefter man betaler et beløb for de kilometer, der køres ekstra.
Hvis ferien ikke skal holdes i Danmark kan der være penge at spare ved at leje fra Tyskland eller Sverige. Helt op til 2.000,- kr. pr. uge i højsæsonen. Det er meget forskelligt om vognene har service, rengøringsmidler og dyner. Husk at tjekke lejekontrakten. I højsæsonen udlejes der ofte kun i hele uger.
Dyrere at leje end at eje
Ulempen ved at leje er, at det forholdsvis er dyrere end at eje din egen vogn, hvis du rejser meget. Skal du kun af sted en uge eller to er det billigere at leje. Der er til gengæld mange fordele ved at leje. Du er kun afhængig af campingvognen eller autocamperen i den tid, hvor du holder ferie.
Du skal ikke senere tænke på vedligeholdelse, forsikringer med mere. Hvis du går og overvejer et køb, er det også en god ide at starte med at leje, så du får afprøvet noget forskelligt inden du investerer dine penge i egen vogn. Uanset om du lejer eller ejer kan du jo stadig skifte rejsemål og få set noget forskelligt og det er jo hele ideen med camping. At man selv bestemmer og kan køre efter næsetippen.
Facts
I højsæsonen, som er skolernes sommerferie, er det ofte kun muligt at leje hele uger ad gangen. Uden for sæsonen er udlejerne nogle gange mere fleksible.
Med personlig ejendele forstås også håndklæde og sengelinned. Mange steder kan man leje sengelinned inkl. håndklæde for ca. 100,- kr. pr. uge pr. person. Husk også viskestykke og karklude.
Hvis rengøring ikke er inkluderet i prisen, så husk rengøringsmidler og rengøringsudstyr.
Husk at tjekke lejekontrakten for forsikringer, rengøring og ting, som du selv skal medbringe.
Udlejere sydpå
Det er også muligt at leje autocamper til ferien. Vær opmærksom på hvilket kørekort den enkelte autocamper kræver |
Udlejere i Skandinavien
I Danmark findes der ikke en central enhed med alle udlejningsmuligheder, men her på portalen findes en udlejningsdatabase, hvor der er mange hytter, campingvogne og autocampere m.m. Mange flere på vej.
FDM, DCU, TopCamp og DK-Camps campingpladser har alle har meget fine hytter til udlejning
Flere campingforhandlere udlejer både teltvogne, campingvogne og autocampere. Danmarks største autocamperudlejer er Neergaards Camping. Se link herunder.
Norge: Norsk Camping Guide eller
CampingNorge.no's udlejningsdatabase
Sverige: Camping.se, Hytteudlejning i Sverige eller CampingSverige.se's udlejningsdatabase
| Se også... |
| Artikler: |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|