| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Det behøver på ingen måde være dyrt at komme på campingferie. Er man både kreativ og fingersnild, er der mange veje til ferie. Jesper (22 år) og Rikke (16 år) er et godt eksempel. CampingDanmark.dk har fulgt dem under hele processen fra de stod med en gammel campingvogn fra ´83 til de nu står med en istandsat campingvogn klar til deres første ferie sammen.
Sådan fandt Rikke og Jesper vognen
Rikke Lunddahl Overbye på 16 år går på Oure Idrætsefterskole og Jesper Tommerup Jensen er 22 år og godschauffør har netop købt deres først campingvogn – en Wilk Apollo 400 fra 1983 til 1500,- kr. Herefter er der investeret en masse timer og yderligere 3.500,- på materialer og ekstra udstyr. Nu er de klar til ferie.
- En i vores familie havde denne gamle campingvogn, men brugte den aldrig. Han ville meget hellere have en skurvogn, som han kunne bruge til sit arbejde. Sådan en fandt Rikke og Jesper i den blå avis, købte den for 1.500,- og tilbød at bytte. Det lykkedes, fortæller Jesper med et smil på læberne.
- Selvom det er Jesper, der har camperet siden han var helt lille, så var det Rikke, der skubbede mest på for at købe campingvogn.
- Jeg har en gang været af sted med en veninde og det var så hyggeligt og afslappende. Mine forældre lejer hytter, men jeg vil hellere ha´ mit helt eget, siger Rikke.
En gammel Wilk fra 1983
Campingvognen er først og fremmest velholdt. De tidligere ejere har passet godt på den. Med i købet har Rikke og Jesper fået bl.a. fortelt, solsejl og diverse campingudstyr. Det kan netop være en af fordelene ved at købe brugt. Man får meget for pengene.
NB: Campingvognen er ældre end Rikke
Største problem er fugt
Det eneste problem ved denne vogn var lidt fugt i bagenden af vognen. Heldigvis er både Jesper og hans far dygtige med deres hænder. Jespers forældre har også camperet i mange år, så de er erfarne med campinglivet. Jesper har sammen med sin far haft vognen åbnet bag til for at skifte råddent træ ud med nye træplader. Det ser voldsom ud, men operationen er rimelig enkelt.
Skade løses med en tagluge
I taget var der ligeledes en skade, der havde krævet en større omgang, men her har Jesper sat en ny tagluge i. Skaden er ganske enkelt skåret væk. Bonus med denne øvelse er klar – en masse ekstra lyd ind i campingvognen.
Fra gammel og slidt til nyt hit
Indvendig var campingvognen før mørk og kedelig. Gulvtæppet var mørkt. Det samme var gardinerne og polstringen var mørk med store blomstre. Det er nu alt sammen væk. Rikke har sammen med sin mor var utrolig kreativ ved symaskinen. Der er syet nyt betræk, lampeskærme, gardiner, puder og meget mere. Campingvognen oser af hjemlig hygge og romantik. Det er virkelig flot lavet.
Ren retro toilet
Toilettet er ekstremt lille og det eneste sted, hvor der kun er gjort ganske lidt. Der er hængt et spejl op og så har Jesper planer om at flytte vandbeholderen ind under vasken, fordi gas kassen, hvor den står nu, er meget lille. Det kræver kun, at der opsættes en lille hylde.
Nyt køleskab
Et køleskab kan være svært at undvære, så derfor har Rikke og Jesper isat et, der kun kan køre på 220 v og dermed kun bruges, når de er kommet frem til campingpladsen og koblet strøm på.
- Hvis vi handler og lægger mad i køleskabet før rejser, vil vi først og fremmest sørge for at det er koldt inden vi slukker for det. Og så vil vi lægge et par billige køleelementer ind i skabet mens vi transporterer os, fortæller Rikke.
Virkelig hyggeligt feriehjem
Når man går en tur rundt om campingvognen kan man sagtens se den er gammel og indvendig kan man også sagtens se, at den har nogle år på bagen. Når det så er sagt, kan man kun blive imponeret over, hvor godt resultatet er blevet.
Klar til ferie
Masser af timers arbejde har givet pote og campingvognen er nu klar til at danne ramme om Rikke og Jespers mange ferie. Første tur går til Billund i Legoland.
CampingDanmark.dk ønsker dem en rigtig god tur og mange flere end det.
Økonomisk oversigt
Campingvogn 1.500,-
Køleskab 1.500,-
Materiale stof 1.000,-
Gulvtæppe 750,-
Materialer - nye greb, folie og træ 1.000,-
| Se også... |
| Artikler: |
| Foto: |
| Forhandlere: |
| Google ads: |
|
|