CampingDanmark.dk

18.7.09

Af: Annette Andrup Fotograf: Annette Andrup
Bogmærk eller del
 

Vikær Strand Camping, Diernæs - en oase for familien

Ikke langt fra Haderslev ligger Diernæs, og her finder du Vikær Strand Camping. En plads, hvor familien er i centrum og I kan nyde hinandens selskab i de skønneste omgivelser.

Klik for større billede


Der er 400 enheder på pladsen, men den virker ikke på nogen måde så kæmpe stor, idet den er ”bredt ud” langs kysten. Derfor er der også rigtig mange af pladserne, der har den dejligste havudsigt.

Klik for større billede


Pladsen er under stor renovering, med blandt andet restaurering af hytter, der kommer til at fremstå i lærketræ. Der er tre servicebygninger, de to af dem er af ældre dato, men både rene og velfungerende. Den tredje servicebygning er ny og har meget flotte baderum og toiletter og med et super lækkert køkken, der har flotte spisepladser med udsigt over bugten.

Børnene boltrer sig på de 2 legepladser med hoppepuder og hvad der ellers hører sig til, der findes også et spillerum med bordtennis, spillekonsoller og PC’er for de lidt ældre børn og unge. Campingpladsen byder også på en gratis entré til Aabenraa Badeland.

Du kan tilkobles hot spot, der dækker det meste af pladsen.

Et minimarked ved siden af receptionen, behøver ikke at bruge ordet ”mini”, for det er faktisk en stor og meget velassorteret butik, hvor man hver dag kan købe frisk brød, nye aviser/blade og alt hvad der ellers kan blive brug for. Butikken har, ligesom receptionen, åbent alle dage fra 7.30- 20.00, så du kan nemt komme til pladsen ved middagstid og blive betjent både med check in og dagligvarer.

I løbet af sæsonen tilbydes grillaftner og andre fællesarrangementer.

Klik for større billede


Der er 60 bådpladser, så det er muligt at medbringe sin egen båd. Man kan også købe fisketegn ved campingchefen og efter sigende fange de flotteste ørreder.

Selve stranden er bred og sandet og den blev renset op i foråret, så den er indbydende til sommerens vandaktiviteter. Der findes komfortpladser med vand og afløb og en helt fantastisk udsigt over bugten, men det er også muligt at campere næsten i strandkanten, hvor du kan sidde med tæerne i sandet uden for din egen vogn.

Nærmeste byer er Hoptrup ca. 7 km herfra, eller en tur på 14 og 16 km til henholdsvis Haderslev og Aabenraa.

Nærområdet

Området omkring campingpladsen er en ren naturoplevelse, mange små stier fører rundt i området og du kan gå mange km langs vandet. Der ligger mange sommerhuse langs bugten og man kan gå/cykle på en asfalteret lille vej hele vejen ud til pynten. Fuglelivet på og ved pladsen er unikt, flere gange oplevede jeg et par fiskehejre, som svævede tæt hen over stranden og videre hen over markerne bag pladsen.

Et besøg ved den store Slivsø er et must og jeg vil også anbefale en tur til Aabenraa, der med én af Danmarks længste gågader, har mange spændende oplevelser, der bare venter på dig.

På pladsen vægter man et roligt miljø og stedet er en oase for familien og fællesskabet.

Klik for større billede


Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Vendelbo Vans
Vendelbo Mobil Teknik
Outwell
FDM - Campingpladser
  Glemt kodeord?