| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Vinteroptimering af campingvogn kan gøres med få enkelte tiltag og det vil gøre meget for den komfort du vil opleve, når kulden melder sig. Vi tager udgangspunkt i en campingvogn med blæservarme. Det fungerer fint om sommeren, men forår og efterår er det rart at have mere varme. Det gør campingturen meget hyggeligere.
Vinteroptimering kan udføres på alle modeller med blæservarme. Er du i tvivl så forhør dig hos din lokale campingforhandler.
Ekstra WL ventiler
Der er blæsevarmeslanger i din campingvogn, men varmen kan fordeles meget bedre ved at montere såkaldte WL ventiler.
De monteres bag alle ryglæn og i underskabe, så varmen lettere kan cirkulere. Det giver en mere jævn varme og dermed en bedre ventilering.
Dobbeltbund i magasinerne
I magasinerne lægges en effektiv let dobbeltbund, der svagt hæver de ting man opbevarer, således at varmen igen kan cirkulere rundt i campingvognen.
Montering af gulvvarme
Gulvvarme er utrolig effektiv, fordi det giver en jævn varme i hele campingvogne. Det monteres som et varmefolie på det frie gulvareal. Når der lægges tæppe ovenpå, føles gulvet dejlig varmt.
Gulvtæppe fra Fraster
Gulvtæppet er som prikken over i´et. Komforten øges enormt.
Montering af Ultra Heat
Når temperaturerne falder, kan blæservarmen alene have svært ved at følge med. Ved at montere Ultra Heat, der kan levere 500, 1.000 eller 2.000 watt opnår man den varme i campingvognen, som der er behov for.
Vinterafdækning køleskabe
Køleskabet skal forsynes med en særlig vinterafdækning, som består af riste ved luftindtaget. De gør at det ikke trækker ind i campingvognen.
| Se også... |
24-01-2011
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|